Kanaliseringerne er “himmelpost”...  1


Annette Due Boch’s kanaliseringer kalder hun himmelpost. Jeg viser flere af dem på denne og efterfølgende sider. Der er en meget fin overensstemmelse mellem disse kanaliseringer og mine møder med universets visdom:

 

BLIVE ET MED ALTET

FOR
AT BLIVE ET MED ALTET SKAL DU FØRST BLIVE ET MED DIG SELV. ACCEPTER ALT, OG JEG MENER ALT DET DU INDEHOLDER.
DU SKAL TURDE STÅ NØGEN OG SÅRBAR UDEN AT FØLE DIG AFKLÆDT.
DU SKAL KUNNE STÅ I EN BYGEREGN AF UKVEMSORD UDEN AT FØLE DIG RAMT PÅ DIT SELVVÆRD.
DU SKAL KUNNE ACCEPTERE STORE SOM SMÅ BUMP PÅ DIN LIVSVEJ, SE DET SOM DET ER, NEMLIG DIN UDVIKLINGSVEJ.
DU ER DEN DER SÆTTER DAGSORDENEN I DIT LIV, DU ER DEN DER BESTEMMER HVORNÅR NOGEN TRÆDER IND OVER DIN PRIVATSFÆRE OG SIGE FRA; DET ER IKKE DE ANDRES OPGAVE.
DU ER MENT TIL AT BLIVE ET MED ALTET, DU INDEHOLDER ALLE DATA I DIN SJÆLS KERNE. LAD NU DIT SMUKKE, SMUKKE LYS FÅ LOV AT SKINNE, LAD SJÆLEN TRÆDE FREM PÅ NETOP DIN LIVSARENA OG LAD ALLE DINE GEMTE SJÆLKVALITETER KOMME TIL SIN RET.
DU ER BESTEMT TIL AT MESTRE DIT LIV, DU ER MESTER. LAD NU INGEN STOPPE DIG MERE. DU KAN. DU TØR OG DU HAR STYRKEN TIL NU AT SMELTE SAMMEN MED OG BLIVE ET MED ALTET.

 

 

 

 

ARBEJDET MED DIG SELV

Ved
du hvorfor det er af så stor betydning at du arbejder med dig selv, får gravet alle dine skeletter ud af skabet og bearbejdet gamle uforløste følelser? Det er ganske enkelt fordi vi nu skal til at smelte sammen med alt på denne klode...og når vi siger alt, mener vi alt.

Det er af meget stor betydning at du kan blænde ind i energimasserne med en ren, afklaret kan vi kalde den, kærlig, stærk og ren energi. Din egen rene grundenergi, der så fint kan gå i forbindelse med den rene Kosmiske kærligheds frekvens som alt er skabt af, den universelle grundenergi.

Grunden til den megen uro, vold, naturkatastrofer og andet der er i gang lige nu er at alle energier er ved at blive renset for tyngde og ubalancer. Derfor kan du ved at holde fast i dine rene rensede energier lette processen for andre og dele ud af og påvirke via din rene tilstedeværelse. Du løfter ganske enkelt uanset om du bevæger dig i naturen eller er i menneskerelationer.

Derfor er det så vigtigt at du arbejder i dybden med dig selv. Det er ikke egoistisk og selvisk, det tjener et langt større formål, så tak til dig der er godt på vej med at give ren feedback til alle du møder.

Fortsæt dit gode arbejde og rens fortsat ud for jo stærkere vil dit sjælslys skinne igennem og jo mere vil du kunne påvirke og løfte.

 

 

 

 

MED DIG I LIVET

Kæreste
smukke menneske sjæl, kæreste du - ja netop dig - vi taler til alle der lytter lige nu.

Mange af jer er forvirrede, rastløse, deprimerede, kan ikke finde meningen med livet, jeres liv. Hvad handler det om - det her liv?

Hvad hvis vi fortæller jer at der ikke er nogen mening med livet men der er en mening MED DIG I LIVET. Det hele handler om hvordan du er til stede i dit liv, hvor bevidst du er omkring dine tanker, dine følelser, dine handlinger, din omsorg for dig selv i livet. Det handler lige nu om al gøre dig fri af andres holdninger og meninger omkring dig og at du gennem udfordringer, fejltrin og møde med andre lærer noget om dig selv.

Du er prisgivet som sjæl hvis du ikke giver dig selv lov til at begå dumheder, at fejle og snuble på din livsvej, så vil din smukke sjæl ikke kunne udvikle sig yderligere i dette liv.

Der er ingen facitliste, det er individuelt for hver eneste sjæl hvordan den bedst kan udvikles, der er dog nogle fælles fælder I alle skal være opmærksomme på - lad være med at sammenligne dig selv med andre både på det intellektuelle, det spirituelle, det emotionelle og det fysiske plan. Alle har som sagt deres unikke udviklingsvej.

- lad være at tale nedsættende om dig selv og til dig selv, en af de vigtigste ting at lære er tålmodighed, omsorg og accept af hele dig.

Så igen, det du skal lære i dette liv er primært at være dybt til stede i dig selv netop med den smukke sjæl der er DIN sjæl, være fuldt til sted i alle de unikke situationer du bliver anbragt i, de er kun de kulisser du skal lære igennem.

 

 

Himmelpost 2

Den rene kærlighed, Tør du, Din egen kurs, Dråben,
Oprydning, Stærk som okse og let som en fjer

Universets Visdom   |   v/Hans Garde   |   skriv@hans-garde.dk